Hej igen til alle formel-1 fans
Meget. Rigtig meget har været sagt og skrevet om Michael Schumachers comeback i år. Og her halvvejs i 2010 sæsonen har den 7-dobbelte verdensmester måtte lægge ryg til mange røster om braste forhåbninger, fremskreden alderdom og anden form for negativ kritik.
Et hurtigt kig på resultatlisten viser da også at, pointhøsten ikke afspejler de forhåbninger/forventninger man med rette kunne mønstre inden sæsonens første løb.
Desværre har sensationspressen og andre uindviede, fået uforholdsmæssigt meget taletid omkring mesterens tilbagevenden. Der var tilsyneladende forventning derfra om, at han efter 3 års fravær, satte bilen direkte på pole. Da det ikke skete var der mange der afskrev ham som et gammelt fjols. Selv Ferrari hans gamle arbejdsgiver var ude og skrive noget i retning af “ja ja så god var han nu heller aldrig”. Helt afsporet og mangel på respekt.
Senere på sæsonen var det som om Schumacher fik krammet på holdkammeraten Rosberg. Men så er det som om manden er blevet ramt af andre uheld. I Canada fik han en punktering lige efter et pitstop, og måtte i pit igen. Og satte derfor dyrebare sekunder til og sluttede derfor på en anonym 11. plads.Den engelske TV-kommentator og tidligere holdkammerat med Schumacher, var hurtigt ude og sige, at det var Schumachers værste løb nogen sinde. Sandheden var, at han i det pågældende løb var involveret i utallige dueller, og udviste udsædvanlig skarphed. Ligesom i gamle dage.
Helt galt blev det i det europæiske GP hvor han fik en forrygende start på løbet og lå på en flot 3. Plads, hvorefter teamet kalder ham for sent ind i pit, under en safety car periode, hvilket smadrede hele strategien. Og han må prøve at kæmpe sig frem fra bagerst i feltet. Desværre viser resultatlisten om 10 år ikke, at det var teamets fejlskøn, der placerede Schumacher på en beskeden 15. plads. Men hvis der kradses lidt i resultat-overfladen ses det, at han sluttede kun 4 sekunder bag sin holdkammerat på trods at 2 ekstra pitstop, hvoraf det ene var så galt planlagt, at han blev standset af det røde lys for enden af pitten, hvorfra han kunne se hele feltet defilere forbi ham inden han kunne køre ud igen.Med bare en smule mindre uheld i sprøjten, skal han nok vise hvorfor han blev verdensmester 7 gange. Om end sejre virker lidt uden for rækkevidde, da hans Mercedes team ikke har været så dygtigte som andre til, at forbedre bilen.
Med ønske om et mindeværdigt engelsk Grand Prix.
Frederikssund Formel-1 klub