På søndag gælder det Tyrkiets Grand Prix på Istanbul Park.
Banen er designet af tyskeren Hermann Tilke, der også har designet Sepang, Bahrain og Shanghai.
Istanbul Park kom på løbskalenderen da den stod nybygget i 2005 og jeg skal love for at Hermann Tilke har gjort en eminent stykke arbejde med sit design. De 5.4 kilometer med 14 sving og hastigheder på op mod 330 km/t bliver kørt mod urets retning. Det er en fremragende bane, der virkelig kræver ALT fra kørerne.
Specielt det lange venstredrejede sving 8 er hård kost for kørerne. Svinget er i virkeligheden er triple-kurve - altså tre sving i et – med en udgangshastighed på 260 km/t. Svinget er uden tvivl det hårdeste for kørernes nakkemuskler i hele sæsonen. På 90 procent af sæsonens baner er langt de fleste sving mod højre så efterhånden som det tyrkiske Grand Prix skrider frem, gør smerter nakkemusklerne kørerne helt nede i lænden, hvor nakkemusklerne er fæstnet.
Ligesom den Tilke-designede Sepang-bane i Malaysia er det en bane,, der kræver masser af både downforce og rå motorkraft, men Istanbul er en væsentlig større udfordring for kørerne. De foretrækker et hårdere set-up fra hjulophæng og ’undervogn’, for at optimere smidigheden og balancen i de hurtige sving. Der er garanti for slipstream-dueller på banens sidste sektor.
En mulig vinder i tyrkiet er den lille, lette brasillianer, Felippe Massa. Han har en rimelig fornuftig score på banen og den sympatiske Ferrari-pilot har vundet de sidste tre år i Istanbul, og det mener jeg mener også han har gode chance for i år.
Ferrari fik gang i deres nye gearkasse i Monaco og den giver blandt andet mulighed for et bedre airflow end tidligere omkring de meget omdiskuterede diffusere. Det sammenholdt med Ferraris traditionelt gode tider i Istanbul gør, at den umiddelbart igen ligger til Massa. Men selvfølgelig vil BrawnGP være med fremme, hvor det bliver afgjort.
Jeg glæder mig allerede!
Tom K