TomK: Jenson Button har ”The drive of his life”
Tom Kristensen evaluerer Jenson Buttons præstation og muligheder
Skrevet af : - 23-JUN-2009

Jenson Button ligner en verdensmester, kører som en verdensmester og jeg håber også han bliver verdensmester. Hans største trussel er ikke Barrichello, men Red Bulls Sebastian Vettel.

Jenson har genvundet den motivation han besad da han startede sin karriere i Formel 1 men som begyndte at fade en smule i årene hos Honda fra 2006 til 2008. Jenson Buttons genvundne motivation er nu blevet parret med snart 10 års erfaring i kongeklassen. Lige nu er han i “the drive of his life”.

Hans kørestil er ekstrem god mod dækkene. I forhold til holdkammeraten Rubens Barrichello er hans kørestil mere smooth og præcis samtidig med han stadig kan køre stærkt. Meget stærkt. Det bliver mest tydeligt når Barrichello og Button er på de bløde dæk. Her demonstrerer Button sin overlegenhed med præcise, konstante og hurtige omgangstider over en længere periode, hvilket har været nøglen til flere Grand Prix sejre i år.

Han er blevet kaldt kedelig i modsætning til det lidt mere udsvævende liv han førte i Renault-dagene i 2002 og 2003. Det er en and; men han lever med at blive kaldt kedelig sålænge han fører VM. Sidst jeg mødte Jenson Button var umiddelbart før Monacos Grand Prix, og hans adfærd der, er et glimrende billede på hans personlighed. Afslappet klædt i Quicksilver shorts er han typen der ikke tænker på racerløb tidligt på dagen. Han hygger sig i paddocken, taler om alt muligt andet end Formel1 og nyder livet på toppen af verdensmesterskabs-serien.

 

TomK

 

Læs mere:

Tom K spiller fodbold mod F1-kørerne Le Mans-legenden har skiftet hold inden Monacos Grand Prix Tom K-blog: Tyrkiets Grand Prix Tom K. blogger om det kommende Grand Prix i Tyrkiet