Tyrkiet-eksperten Felipe Massa jagter i weekenden sin fjerde sejr i træk på Istanbul Park. “Vi har endnu en serie aerodynamiske updates, der skal forbedre vores bil yderligere,” siger brasilianeren, der er imponeret over den arbejdsindsats Ferrari-medarbejderne på fabrikken i Maranello har leveret de seneste uger. “Det er takket være dem bilen nu nærmer sig toppen,” siger Massa.