Mercedes overtager Brawn
McLaren degraderes til "kunde"
Skrevet af : Peter Nygaard - 16-NOV-2009

Mercedes overtager Brawn-teamet, der fra 2010 omdannes til “Mercedes Grand Prix”. Bilerne males sølvgrå og vil fremtstå som en moderne version af de Mercedes “sølvpile”, der dominerede Grand Prix-racing i 1930´erne og midt i 1950´erne. Ross Brawn fortsætter som teamchef men der er endnu ikke sat navn på kørerne. Nico Rosberg ventes at få den ene plads mens den regerende verdensmester Jenson Button i disse dage forhandler med både Brawn/Mercedes og McLaren-Mercedes. McLarer har netop indgået en ny motor-aftale med Mercedes der løber frem til 2015, men teamet får status som “kunde” mens Mercedes Grand Prix bliver et officielt fabriks-team. Mercedes ejer i dag 40 procent af McLaren, men denne aktiepost vil de engelske team købe tilbage i løbet af de næste to år. “Vi takker McLaren for et godt samarbejde,” siger Mercedes´ motorsportschef Norbert Haug. Rygter antyder at McLaren i fremtiden selv vil bygge sine F1-motorer.

Læs mere:

Bliver Brawn Mercerdes-grå? Nygaard om rygterne omkring Mercedes´ formel 1-fremtid Hvad sket der med McLaren-Mercedes? ...hvis Mercedes køber sig ind hos Brawn?